Køb og sælg gennem Trendsales’ sikre handelssystem

Trendsales handelssystem er til dig, der ønsker at kunne handle trygt og nemt, hvad enten du er køber eller sælger.

Nem og sikker handel med Trendsales' handelssystem

Det skal være trygt at handle på Trendsales, både som køber og sælger. Med Trendsales på sidelinjen vil du være beskyttet imod uforudsete risici og samtidig få en lang række fordele, som gør det lettere og sikrere at handle.

  • Handler du gennem Trendsales, er du sikret ved hver handel. Alle handler inkluderer både sikker betaling, hurtig kundeservice og billig, sporbar forsendelse.

    Skulle noget mod forventning gå galt, dækker vi alle handler op til 100.000 kr. Så hvis varen ikke dukker op eller ikke er som beskrevet, går vi ind i sagen for at hjælpe. Både køber og sælger er derfor altid i trygge hænder på Trendsales, når handlen foregår igennem Trendsales’ handelssystem.

    Køberbeskyttelsen udgør 3,5-7,0% af varens pris + et transaktionsgebyr på 3,50-7,00 kr. afhængig af kategori og varens pris. Det eksakte beløb vil altid tydeligt fremgå, inden du foretager købet. Sælgerbeskyttelsen (1,5%) inkl. transaktionsgebyret (1,5 kr.) dækker bl.a. udgifter til erstatningssager, svindelsager, 365-dages support og udvikling af Trendsales, så du kan sælge nemmere og hurtigere i fremtiden.

  • Skulle en handel gå skævt, er både køber og sælger omfattet af vores handelstryghed. Det betyder, at vi kan hjælpe både den ene og den anden part, og endda dække udgifter for jer begge afhængig af situationen.

    Som sælger undgår du tilbagebetaling til køber, hvis varen ikke kommer frem, eller hvis varen - trods tilstrækkelig indpakning - beskadiges under forsendelsen. Som køber får du pengene tilbage, hvis varen ikke når frem, eller hvis varen er blevet beskadiget under forsendelsen.

  • Med Trendsales’ handelssystem er du sikret hurtig hjælp af Trendsales Support og vores Trade Resolution team, hvis noget skulle gå galt. Så hvis varen ikke dukker op eller ikke er som beskrevet, går vi ind i sagen for at hjælpe. Du kan derfor altid føle dig tryg, når du handler gennem Trendsales’ handelssystem.

  • Som en del af vores handelssystem foretager vi rutinemæssige sikkerhedstjek af visse typer af handler, så du altid kan føle dig tryg og sikker. Når en handel sendes til sikkerhedstjek, skyldes det oftest ét eller flere af følgende forhold; handlen overstiger et vist beløb, varen anses for at være en højrisikovare eller særlige forhold gør sig gældende på din eller købers profil.

    Er din handel til sikkerhedstjek, betyder det ikke at vi opbevarer varen, men blot at vi holder øje med handlen. Som sælger vil du modtage din udbetaling, når køber har afhentet varen og sikkerhedstjekket er afsluttet.

Slut med at holde styr på betaling, forsendelse og samtaler flere steder - på Trendsales er det hele samlet ét sted

Med Trendsales’ handelssystem kan du nemt handle gennem Trendsales, og du slipper for at bede om eller opgive dine om adresse- og kontaktoplysninger til andre. Køber indtaster selv sine oplysninger i vores system, hvorefter der automatisk bliver oprettet en pakkekode til sælger, som er det eneste, der behøves for at sende en pakke.

Pas på dine info
Pas på dine info. Vi ser for tiden mange såkaldte ‘phishing’-forsøg, hvor svindlere beder om telefonnumre, emailadresser eller sender links til at gennemføre handler udenom Trendsales under påskud om, at det er påkrævet af Trendsales. Vi ser både at dette sendes via beskeder på Trendsales og via falske mails og SMS’er i Trendsales’ navn. 

Opgiv aldrig dine personlige oplysninger
Oplever du, at blive bedt om at udlevere telefonnummer, mail eller lign. skal du ALDRIG dele dine oplysninger, da du kan risikere at blive franarret penge og personfølsomme oplysninger udenom Trendsales. Indberet i stedet profilen via de tre prikker i hjørnet af samtalen. Derfra tager vi hurtigt hånd om sagen. 


Tryghed gennem Trendsales’ handelssystem
Du kan altid handle via Trendsales’ handelssystem uden at udlevere personlige oplysninger til køber eller sælger. Der er derfor ingen grund til bekymring, så længe du handler gennem Trendsales’ handelssystem. Trendsales sørger nemlig for både pakkekode til leveringen og selve betalingen. Derfor vil du aldrig have brug for at sende dine kontakt- og adresse oplysninger til modparten eller oplyse dette direkte til en fragtudbyder. Når du handler gennem Trendsales’ handelssystem er der med andre ord aldrig brug for at udfylde noget udenom Trendsales, via eksempelvis links.

Modtager du en SMS fra Trendsales?
Trendsales sender ikke SMS'er angående bekræftelse af en handel, betaling for en handel eller for at få udbetalt et beløb. Modtager du en SMS, der udgiver sig for at være fra Trendsales, skal du derfor ikke besvare den eller følge et eventuelt link.

Modtager du emails fra Trendsales?
Trendsales sender kun fra email-domænet “@trendsales.dk”. Du kan derfor altid tjekke email-domænet på afsender, for at sikre dig at mailen er fra os. Vi sender eksempelvis email fra:

I tvivl? Kontakt vores support!
Er du på nogen måde i tvivl om noget vedrørende en handel, en SMS, email eller anden kommunikation fra Trendsales så anbefaler vi, at du kontakter os så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Vores support sidder klar til at give dig hurtig og god hjælp alle ugens dage. Skriv direkte til os på support@trendsales.dk eller via appen

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

Eksempler på falske henvendelser

Vi ser flere forskellige phishing forsøg, hvor svindlere forsøger at få fat i købers eller sælgers personlige oplysninger. Herunder kan du få et indblik i, hvordan phishing forsøg kan se ud. Er du i tvivl om du er udsat for phishing på Trendsales, så kan du altid indberette samtalen til vores support, som sidder klar til at hjælpe dig.

Spørgsmål & Svar

  • Nej, med Trendsales’ handelssystem er det aldrig nødvendigt at dele dine personlige oplysninger med andre. Køber indtaster selv sine oplysninger, hvorefter der automatisk vil blive oprettet en pakkekode til sælger, som er det eneste, der behøves for at sende pakken. Alle personlige oplysninger bliver behandlet fortroligt i Trendsales’ system.

    Bliver du bedt om at sende dine personlige oplysninger af uautoriserede personer, anbefaler vi, at du kontakter vores kundesupport.

  • Oplever du problemer med at verificere din profil, bedes du kontakte vores kundesupport, der sidder klar til at hjælpe dig alle ugens dage.

  • Vigtigst af alt for os er vores brugeres sikkerhed. Derfor skal begge parter være verificerede for at kunne sende kontaktoplysninger, links og billeder i beskeder. Vi kan ikke sige præcist, hvornår vi justerer på den ekstra sikkerhed, men vi forstår fuldt ud, at det er en langt bedre og nemmere oplevelse at kunne skrive uden at skulle verificere sig. Vi vurderer derfor løbende situationen og vil rigtig gerne kunne åbne op for det igen, når vi vurderer at vi trygt kan gøre det igen.

  • Denne mail sender Trendsales ud for at sikre at det er dig, som har logget ind på profilen. Vi vil nemlig altid gerne sikre os, at kun du har adgang til din profil. Kommer loginforsøget fra dig, så behøver du ikke foretage dig mere. Er du i tvivl om det kommer fra dig, eller ved du, at det ikke kommer fra dig, så følg linket i e-mailen for at nulstille din adgangskode. Vælg gerne en helt ny adgangskode, som ikke ligner din tidligere.

    Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte vores kundesupport.

  • Når en handel oprettes gennem Trendsales er både sælger og køber omfattet af beskyttelse, hvis noget skulle gå galt. Med vores handelssystem holder vi pengene for køber indtil pakken er indleveret, hvorefter vi igangsætter udbetalingen til sælger.

    Køberbeskyttelsen udgør 3,5-6,0% af varens pris + et transaktionsgebyr på 3,50-5,00 kr. afhængig af kategori og varens pris. Det eksakte beløb vil altid tydeligt fremgå, inden du foretager købet. Køberbeskyttelsen hjælper os med at drive Trendsales' udvikling, Trade Resolution Team og Support, så du og andre kan købe trygt, nemt og sikkert nu og i fremtiden.

    Sælgerbeskyttelsen (1,5%) inkl. transaktionsgebyret (1,5 kr.) dækker bl.a. udgifter til erstatningssager, svindelsager, 365-dages support og udvikling af Trendsales, så du kan sælge nemmere og hurtigere i fremtiden.

Kan du ikke finde det du leder efter, kan du læse mere i vores hjælpecenter.